Der findes øjeblikke, hvor tavshed ikke længere føles som ro.

Den føles som opgivelse.

Når mennesker ser deres land forandre sig, når de mærker utrygheden vokse, når de oplever, at det velkendte langsomt glider dem af hænde, opstår et valg.

Man kan vende blikket væk.

Man kan blive hjemme.

Eller man kan rejse sig og stå sammen med andre.

Vi vælger at rejse os.

Vi vælger at samles.

Fredeligt, folkeligt og under Dannebrog.

Ikke fordi vi hader andre, men fordi vi elsker det land, vi kalder vores hjem.

Danmark er ikke bare jord under vores fødder

Danmark er lyden af vores sprog.

Det er flaget i sommerhaven, morgensangen i skolen, friheden til at sige sin mening og trygheden ved at lade sine børn gå ud i verden.

Det er tilliden mellem mennesker.

Det er et samfund, hvor loven gælder for alle, hvor kvinder og mænd er frie, og hvor ingen religion står over det enkelte menneskes ret til sit eget liv.

Det Danmark er ikke kommet af sig selv.

Det er bygget af generationer før os.

Af mennesker, der arbejdede, kæmpede, ofrede og troede på, at deres børn skulle arve et frit og trygt land.

Nu er ansvaret vores.

Hvis vi ikke står op for Danmark, hvem gør så?

Hvis vi ikke siger fra, når vores frihed, kultur og sammenhængskraft bliver udfordret, hvem skal så gøre det?

Derfor går vi på gaden

Vi går ikke på gaden for at skabe frygt.

Vi går på gaden, fordi mange danskere allerede føler frygt.

Frygt for at tale åbent.

Frygt for at blive stemplet.

Frygt for at sige det højt, de siger derhjemme, ved middagsbordet eller til en nær ven.

Vi vil vise dem, at de ikke står alene.

Vi vil vise, at det stadig er muligt at stå fast uden at true.

At være vred uden at hade.

At sige fra uden at slå.

At kæmpe for sit land uden at miste sin menneskelighed.

Derfor samles vi fredeligt.

For fredelighed er ikke svaghed.

Det kræver mere styrke at stå åbent med navn og ansigt end at gemme sig bag en maske.

Det kræver mere mod at holde fast i sit budskab end at lade sig rive med af vrede.

Det kræver mere disciplin at bevare roen, når andre ønsker kaos.

Vi vil ikke lade ekstremister definere Danmark

Vi afviser islamisme, nazisme, racisme, kommunisme, politisk vold og ekstremisme fra alle sider.

Ikke fordi vi mangler mod til at være skarpe.

Men fordi vi nægter at lade had og fanatisme overtage en sag, der tilhører almindelige mennesker.

Vi vil ikke erstatte én form for ekstremisme med en anden.

Vi vil ikke acceptere, at de mest rabiate får lov til at tale på vegne af dem, der blot ønsker et frit, trygt og dansk Danmark.

Vi kritiserer ideologier, bevægelser og mennesker, der aktivt arbejder imod frihed, ligestilling, demokrati og dansk lov.

Men uskyldige mennesker skal ikke gøres ansvarlige for andres handlinger.

Det er forskellen mellem retfærdighed og blindt had.

Den forskel holder vi fast i.

En march for helt almindelige mennesker

Denne march er for dem, der aldrig før har deltaget i en demonstration.

For den mor, der bekymrer sig om sine børns fremtid.

For den ældre, der ikke længere kan genkende det samfund, han eller hun voksede op i.

For den unge, der elsker Danmark, men er blevet fortalt, at national stolthed er noget, man skal skamme sig over.

For den nye dansker, der har valgt Danmark til og ønsker at stå sammen med os om frihed, tryghed og fællesskab.

For alle dem, der er trætte af at blive kaldt ekstreme, blot fordi de ønsker at bevare deres land.

De mennesker skal kunne møde frem uden frygt.

De skal kunne tage deres børn med.

De skal kunne gå under Dannebrog uden at blive mødt af vold, trusler, masker eller ekstremistiske symboler.

Derfor passer vi på marchens fredelige og folkelige karakter.

Ikke for at gøre budskabet svagere.

Men for at gøre det stærkere.

Vi samles for noget, der er større end os selv

Vi samles for friheden.

For trygheden.

For vores kultur, vores historie og vores fælles fremtid.

Vi samles for et Danmark, hvor loven står over religiøse krav.

Hvor piger ikke skal leve et dobbeltliv.

Hvor drenge vokser op som frie mennesker, ikke som redskaber for andres ideologier.

Hvor man kan kritisere religion og politik uden frygt.

Hvor Dannebrog stadig samler os.

Vi samles, fordi Danmark er værd at bevare.

Vi samles, fordi kærlighed til sit land ikke er had til andre.

Vi samles, fordi tavshed ikke længere er nok.

Den 5. september går vi gennem København.

Ikke med masker.

Ikke med vold.

Ikke med had.

Men med åbne ansigter, løftede flag og en fast beslutning om, at Danmark også skal være Danmark for dem, der kommer efter os.

Fredeligt.

Folkeligt.

Og med kærlighed til vores land.